tirsdag den 28. august 2012

Tur til Norge 20. - 26. august 2012

Ulla og Anton var i uge 34 på en lille Norges tur. Vi besøgte området omkring Sjusjøen - idet vi havde meldt Pil og Liv på en vinderklasse om fredagen.
Fra tirsdag til torsdag trænede vi på Nevelfjellet, ca. 20 min. kørsel fra campingpladsen. Det koster kr. 200 pr. hund for en 3 ugers periode. Vi fandt ryper, hver dag, men absolut ikke mange, hårdt arbejde.
På prøven som hed Kiær prøven, gik Pil i et udmærket søg, men uden den store intensitet, var desværre slidt efter for megen træning og søgen efter ryper. Hun fandt under træningen ryper flere gange.



Liv arbejdede godt alle dage, blev faktisk mere og mere tændt for hver dag der gik. På vinderklassen fandt hun fugl 2 gange - sidste gang stødte hun en enkelt rype - ude på lang afstand - og forfulgte temmelig frisk. Men vi kommer gerne tilbage en anden gang, fantastisk flotte terrenger og en velordnet prøve. Som altid. mødte vi også en masse hyggelige mennesker. På vort hold var der flere danskere, med rigtig godt gående hunde, bla. Rene Meinertsen med 3 irske settere og Steen Blach Sørensen med en god engelsk setter som senere blev 2. VK i finalen.
Max var selvfølgelig også med, mest for at få lidt nye indtryk, han klarede det super, var sluppet nogle gange, hvor det faktisk virkede, som han jagede på vinden med udslag til begge sider.