søndag den 23. oktober 2011

Østjyllands RB Liv - blev 22.10 - 1. Vinder på FJD efterårs vinderklasse




Det var en god fornemmelse at det lykkedes med Liv - Erik Petersen har været så venlig at sende os lidt billeder fra dagen - Vinterdalens Tillaaens ved EP blev 2. Vinder og dermed Jagtchampion - Tillykke med det til Erik.

torsdag den 20. oktober 2011

Nu starter udleveringen af hvalpe - Ambassadeur til dyrlæge med Andreas

Østjyllands Ambassadeur De Femmes nye ejer er norsk og hedder Jørn Gunnar Bowitz. Ambassadeur bliver afhentet i weekenden. Billedet er fra dyrlægen i dag, hvor den skulle have lavet EU Pas.

mandag den 17. oktober 2011

Lyngmosegårds Edna - datter af Entangens B Boss - ny DKJCH

Edna, som ejes af Kristian Thomsen i Jerup, fik den 14.10, på DKK brugsprøven på Læsø 1 første præmie i brugsklasse og blev dermed Dansk Jagtchampion. Dette er den 4. danske Jagtchampion Entangens B Boss har været til at levere, med 3 forskellige gode tæver. Mor til Edna er Kristians egen Lyngmosegårds Dodo. Kennel Østjylland ønsker Kristian hjertelig tillykke.

Storåens Cash til Dm 2011

Storåens Cash, som med sin 1. vinder placering, på DGSK efterårs vinderklasse, var kvalificeret til at deltage på DM  den 16.10.11, gjorde en god figur. Han gik op til sit bedste, stort flot søg i høj fart, smuk stil og god kontakt. Det lykkedes på dagen desværre ikke at få et tællende fuglearbejde.

onsdag den 5. oktober 2011

Østjyllands PB Fie og PB Rass -fik begge 1. præmie brugsklasse - i dag

Fie ved Søren Thygesen og Rass ved Hans Jørgen Dahl fik på samme prøve som Cash også hver en flot 1. præmie i brugsklasse (ÅK men med fældning og apportering af fugl) Nu har fire ud af de fem hvalpe, der har stillet på jagtprøver, efter Hammarkleivas ZE-Pil og Nørre Løgums Beckham opnået 1. præmie i ÅK. På billedet ses Rass, Fie og Cash.

Ny DKJCH - Storåens Cash v. Poul Erik Dahl

I dag blev Cash jagtchampion med sin 1. præmie i brugsklasse ved Bramming. Kennel Østjylland ønsker vor medindehaver hjertelig tillykke. Cash er efter Troldmarkens Abelone og den norske import Entangens B Boss, som Poul Erik og Anton hentede hos Gøril Hov ved Røros for 9 år siden. Boss er nu far til 3 Jagtchampioner, Storåens Cap, Storåens Cash og Nymarkens Hopper.